| |
Økonomiske indikatorerØkonomiske indikatorer1996 var præget af
en fortsat økonomisk vækst på 11,6% - ca. 2% over Kinas gennemsnit - et noget lavere niveau end i 1995, hvor vækstraten var på 14,1%. Den relativ lavere stigning var forårsaget af centralregeringens forsøg
på at begrænse den økonomiske vækst i Kina til 9% i 1996 af frygt for en overophedet økonomi, som i 1994 forårsagede en inflation på 24%. Forsøget må siges at være lykkedes, idet Shanghais inflation i 1996
faldt til 8,3%. I første halvår af 1997 nåede Shanghais vækstrate igen næsten 1995-niveauet med 13,7% i forhold til samme periode sidste år - 4 % over landsgennemsnittet. Samtidig lykkedes det at holde
forbrugerprisindexet på 102,8. Shanghais vigtige placering i dag i Kinas samlede økonomi kan aflæses i følgende tal: 7,4% af Kinas statsindtægter hidrører fra Shanghai, som kun udgør godt 1% af Kinas
befolkning. 5,6% af Kinas industriproduktion og over 10% af Kinas samlede eksport kommer fra Shanghai. I 1996 nåede Shanghais GDP op på RMB 288 mia. fra RMB 246.2 mia. i 1995. Shanghais eksport i 1996
udgjorde i alt 14,1 mia. US$ og er i første halvår af 1997 steget med yderligere 29%.) Shanghais havn havde i 1995 en samlet last på 166 mio. tons. Ca. 20% af Kinas samlede fragt går igennem Shanghai Havn.
Øvrige interessante økonomiske indikatorer fremgår af nedenstående tabel.
Shanghai: Økonomiske indikatorer
|
| |
1/1 - 31/12, 1996 |
Samme periode 1995 |
1/1 - 30/6 1997 |
Samme periode 1996 |
GDP (Mia. RMB) |
288 |
11,1% |
154,4 |
13,7% |
Import (Mia. USD) |
9,03 |
20,7% |
3,80 |
8,3% |
Export (Mia. USD) |
13,24 |
14,3% |
7,32 |
12,7% |
Kontraktlige FDI1) (stk.) |
15.692 |
2.106 |
888 |
-10,4% |
Kontraktlige FDI1) (Mia.USD) |
11,1 |
5% |
2,27 |
-11,1% |
Forbrugerprisindex |
109,2 |
|
102,8 |
|
Inflation |
8,3% |
|
- |
|
Detailsalg (Mia. RMB) |
116,1 |
19,7% |
65,1 |
16,2% |
Fuldført boligbyggeri (m2/day) |
Ca. 45.000 |
|
- |
|
1) FDI = Foreign Direct Investments NB: Exchange rate: 1USD = 8,3 RMBUdenlandske virksomheder
Den udvikling, som Shanghai har sat sig i spidsen for, kan ikke finde sted uden en massiv deltagelse af virksomheder og kapital fra udlandet. Som en række andre
byområder har Shanghai derfor udnyttet de nye muligheder for at oprette særlige økonomiske zoner. Disse zoner byder bl.a. på en række skatte-, valuta- og
handelsmæssige fordele for udenlandske virksomheder, der ønsker at opføre fabrikker eller på anden måde etablere sig i Kina. Af særlig interesse i denne sammenhæng er den østlige del af Shanghai-området,
Pudong New Area. Denne zone, der blev oprettet i 1980, udgør med sine 522 km2 (på størrelse med Falster) den største udviklingszone i Kina. Befolkningstallet er på 1,5
millioner. Mens Pudong i mange år lå isoleret som et sparsomt udviklet landbrugsområde på den østlige side af Huangpu-floden, er Pudong nu koblet sammen
med det øvrige Shanghai af motorveje, 3 broer, 2 tunnelforbindelser. Et havneanlæg og en ny international lufthavn med en kapacitet på 30 mio. passagerer samt en undergrundsbane er under opførsel.
Inden for Pudong New Area er der oprettet fire særlige zoner, der tager sigte på mere specielle sektorer. Det gælder "Lujiazui Finance & Trade Zone", hvortil Shanghai Stock
Exchange flytter til oktober og derved får den største børssal i Asien. Endvidere frihandelszonen "Waigaoqiao Free Trade Zone", der har gode havnefaciliteter ud til
havet, samt "Jinqiao Export Processing Zone" og "Zhangjiang Hi-Tech Zone". Foruden det ambitiøse Pudong-område har Shanghai i den sydvestlige del af
byområdet oprettet 3 mindre zoner. Det er "Hongqiao Development Zone", hvor Shanghai International Trade Center er placeret, og hvor mange af Shanghais udenlandske indbyggere bor.
Endvidere "Caohejing Hi-Tech Park", som især tager sigte på virksomheder inden for elektronik og bioteknologi, samt "Minghang Development Zone", som udgør en særlig industrizone.
Shanghais forskellige zoneområder har bidraget til at tiltrække mange udenlandske virksomheder inden for fremstillings- og byggeindustri, handel og service. Den
udenlandske tilstedeværelse etableres i form af såvel joint ventures som repræsentationskontorer, og antallet af udenlandske virksomheder, der etablerer sig i
Shanghais forskellige zoner, er fortsat i stærk stigning. Mens der i Shanghai i perioden 1979-1989 kun oprettedes 708 joint ventures med
udenlandsk deltagelse, er antallet ultimo juni 1997 oppe på 16.580 med en samlet kontraheret investering på USD 80 mia. Det er især virksomheder fra Hong Kong, Taiwan, USA, Japan, Singapore, U.K.,
Tyskland, Australien, Canada og Frankrig der er blandt de største investorer i Shanghai. |